Sidder alene og tænker i aften. På fortid og fremtid. Og hvordan jeg ikke kan glemme det ene og frygter det andet.
Samtidig pløjer jeg youtube igennem for Disney soundtrack! Der er simpelt hen ikke noget bedre når man er lidt trist. Sangene er både vemodige, melankolske og energisk fremadrettede samtidig. Sådan lidt, fæld en tåre og af sted mod solnedgangen-agtige.
You can call me Lucky Luke!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar