Koncentrationsbesvær

Argh! Da jeg startede på skole efter min sygemelding, havde jeg ikke regnet med at manglende koncentration ville blive det største problem. Jeg havde forventet at det ville være problemer med at glemme ting eller at jeg blev streset. Men nej, min hjerne spasser totalt ud og 'hopper af' når det passer den. Så når jeg er i skole forsøger jeg virkelig at holde mig til undervisningen eller lytte til læreren, men det ender med at jeg sidder og falder i søvn eller tegner krusseduller på mine papirer.

Har lige sidder og googlet for at finde diverse øvelser der kan hjælpe. For jeg føler seriøst det er ved at være et problem. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget lige nu. Jeg kan ikke koncentrere mig i skolen og jeg kan ikke koncentrere mig i selskab med andre. Så det ender med alle mulige dumme overspringshandlinger eller at jeg tager hurtigt hjem igen fra fester eller besøg hos venner.

Jeg har altid været god til at falde i staver, men det er bare lidt for slemt for tiden. Jeg er træt af at jeg hele tiden falder hen og ikke hører hvad der foregår rundt omkring mig. Og det gør mig egentlig skide frustreret og ked af det når jeg opdager at jeg ikke har hørt hvad der er blevet sagt til mig. For selvom jeg altid har gjort det, så irriterer det mig virkelig at det er så meget værre nu og at jeg ikke rigtig kan styre det. Selvom nogle af dem rundt om mig, siger det ikke er blevet værre, ved jeg bare selv at det skyldes min stress.
Jeg er træt af det. Jeg vil bare gerne være mig selv nu. Eller okay, jeg forventer ikke at blive mit gamle jeg, da det her har ændret meget for mig. Men så vil jeg bare gerne blive mit nye jeg med det samme. For mit nye jeg skal ikke være så skide ukoncentreret og fjern som jeg er p.t.

Jeg er også pisse nervøs for hvordan den koncert kommer til at gå. For det er mig der står for alt planlægning og arbejde op til og det er mig der skal holde styr på det hele på selve dagen. Jeg er glad for at det er sådan, for jeg har mulighed for at overbevise mig selv om at jeg ikke er gået helt bag om dansen efter min sygemelding. Men jeg er bare så bange for at jeg ender med at gå helt ned på det, fordi jeg ikke vil kunne klare at miste koncentrationen på et uheldigt tidspunkt, lige netop den dag. Der skal ikke meget til at vælte mig den dag, tror jeg.

Så lige nu mangler jeg en eller anden fast hverdagsrutine. Bare en lille ting som måske kun tager fem minutter hver dag, men en ting hvor jeg er nød til at leve her og nu og som jeg kan gøre hver dag uden at køre sur i det. Og noget som får mig væk fra alle mine overspringshandlinger. Jeg ved bare ikke hvad. Har mest lyst til at skrige min lunger ud lige nu!