Og så fandt jeg samtidig ud af at det link jeg sætter ind ved kommetarer på andre sider, linker til et onlinespil?? Hvad pokker sker der lige for det?
Jeg kender ikke en gang det spil. Tror seriøst min computer har brug for en tur til lægen. Og så burde jeg nok få fikset en ny mail, med spamfilter og virusscanner.
tirsdag den 23. februar 2010
Jeg har vundet et lys! :)
http://julialahme.dk/2010/02/14/gaveregn-12-valentines/#comments
Har vundet et massagelys, hos Julia Lahme.
Godt nok er jeg single, og regner med at være det i et stykke tid. Så får nok ikke brugt lyset så meget. Men lige i dag, var det bare så tiltrængt.
Jeg har haft svært ved at starte i skole. Selvom jeg ikke skal andet end at passe skolen, så er det altså bare en hel del mere arbejde, end jeg har været vant til på det sidste. Så jeg føler nærmest kun jeg har overskud til at være tilstede og 'levende' i skolen. Resten af tiden render jeg bare rundt som en zombie og har ondt af mig selv(!!).
Det er lidt som at være 'rask' halvdelen af dagen og så være ekstremt depressiv resten af tiden. Men jeg kommer af sted og jeg klarer også tingene. Så det går da fremad. Lige i dag har det bare været ekstra slemt, men det forsvandt som dug for solen, da jeg opdagede at jeg faktisk havde VUNDET noget.. Juhu!
Har vundet et massagelys, hos Julia Lahme.
Godt nok er jeg single, og regner med at være det i et stykke tid. Så får nok ikke brugt lyset så meget. Men lige i dag, var det bare så tiltrængt.
Jeg har haft svært ved at starte i skole. Selvom jeg ikke skal andet end at passe skolen, så er det altså bare en hel del mere arbejde, end jeg har været vant til på det sidste. Så jeg føler nærmest kun jeg har overskud til at være tilstede og 'levende' i skolen. Resten af tiden render jeg bare rundt som en zombie og har ondt af mig selv(!!).
Det er lidt som at være 'rask' halvdelen af dagen og så være ekstremt depressiv resten af tiden. Men jeg kommer af sted og jeg klarer også tingene. Så det går da fremad. Lige i dag har det bare været ekstra slemt, men det forsvandt som dug for solen, da jeg opdagede at jeg faktisk havde VUNDET noget.. Juhu!
mandag den 15. februar 2010
Blåbær og accai
I en the. Som i følge pakken er über sund. Jeg vil selvfølgelig ikke bestride at the er sundt, men tvivler nu på, den er det sundhedsmirakel pakken promoverer.
Har haft en god dag. Den var lang og mit hoved snurrede da jeg kørte hjem fra skole. Men nu sidder jeg her og slapper af med et glas the og har det egentlig meget godt. Efter mit cola stop har jeg drukket en hulens masse the. Har rippet en pakke hybenthe, en pakke kanelthe og en hel del hvid the oven i. Men nu er der ikke mere... Suk!
Desværre er der et virkelig dårligt udbud af the i lokalområdet, så måtte prøve noget nyt, i stedet for min elskede hybenthe. Det blev så førnævnte blåbær/accai the. Det bliver nok ikke en ynglingsthe. Den lugter lidt som sort the når man åbner pakken, og smagen og duften efter den er lavet, er lidt.. Lakrids(!?) agtig.
Faktisk, som navnet måske kan antyde, så var en del af meningen med denne blog at anmelde the. Skrive om den ro jeg finder i en god the og de tanker jeg får vendt når jeg drikker den. Det er så ikke blevet til så mange tanker om the, men til gengæld så har jeg fået drukket en hulens masse af den! Skål!
(Lakrids... bvadr!)
Har haft en god dag. Den var lang og mit hoved snurrede da jeg kørte hjem fra skole. Men nu sidder jeg her og slapper af med et glas the og har det egentlig meget godt. Efter mit cola stop har jeg drukket en hulens masse the. Har rippet en pakke hybenthe, en pakke kanelthe og en hel del hvid the oven i. Men nu er der ikke mere... Suk!
Desværre er der et virkelig dårligt udbud af the i lokalområdet, så måtte prøve noget nyt, i stedet for min elskede hybenthe. Det blev så førnævnte blåbær/accai the. Det bliver nok ikke en ynglingsthe. Den lugter lidt som sort the når man åbner pakken, og smagen og duften efter den er lavet, er lidt.. Lakrids(!?) agtig.
Faktisk, som navnet måske kan antyde, så var en del af meningen med denne blog at anmelde the. Skrive om den ro jeg finder i en god the og de tanker jeg får vendt når jeg drikker den. Det er så ikke blevet til så mange tanker om the, men til gengæld så har jeg fået drukket en hulens masse af den! Skål!
(Lakrids... bvadr!)
søndag den 14. februar 2010
En, to, TEKO
Og et skridt frem og to tilbage.
Startede så på skolen i fredags. En spændende dag, med 34 nye ansigter. (Og så er det kun i den klasse jeg er i) De første par dage gik fint, jeg følte mig ikke stresset og kunne sagtens følge med. Fredag blev det hele så bare for meget. Jeg fik det dårligt og havde mest lyst til at løbe skrigende væk. Manglede min evne til at holde kontakt med omverdenen. Jeg tror det værste ved stress er hele tiden at være ude af takt. Ufrivilligt at være pakket ind i vat.
Det har været lidt kompliceret, i forhold til min stress, at starte. For det er jo ikke lige første dag, under en navnerunde, man siger: "Hej, mit navn er Elsebeth og jeg har stress! Så ser du mig sidde i et hjørne og stortude en dag, er det bare derfor" Heldigvis er der et par søde nye klassekammerater som ved det og så må jeg se, om jeg fortæller resten det senere.
Fik egentlig lidt af et chok. Det kom meget bag på mig at det stadig betød så meget. At jeg ikke er 'rask' endnu. Selvom jeg ved det ikke sådan lige går over, så har jeg jo bare det naive håb, at to gode uger er lig med 'kun fremskridt'. Så hele weekenden har været en tur ned ad bakke. Endda så langt at jeg begyndt at blive svært forpustet igen. Bare ved at tænke for meget og derved stresse mig selv. (har 7, 9, 13 ikke haft rigtig angst, men kun forstadiet til det)
Men så i dag fandt jeg pludselig gulerodden. For selvom jeg, ved at starte på min uddannelse, har forpligtet mig mere end jeg egentlig har lyst til, så vil jeg virkelig gerne det her. Gulerodden er, at nu er jeg i gang med noget jeg brænder så meget for, at jeg af og til bliver så op slugt at jeg glemmer tid og sted. Og stress!
Jeg ved at skolen vil stresse mig meget det næste stykke tid, men jeg har fundet et sted hvor jeg føler at der er brug for mig. Plads til mig. Hvor jeg kan finpudse mine ekspertiser og hvor der er brug for dem. Det er noget jeg ikke har haft mulighed for at gøre i meget meget lang tid.
Fandt et gammelt billede i dag. Nok ca. 4-5 år (og 10 kg!) siden. Men på det billede er jeg glad. Sådan rigtig glimt-i-øjet og stress-fri glad. Og lidt skrap. Men det der glimt i øjet, det er mit mål!
Startede så på skolen i fredags. En spændende dag, med 34 nye ansigter. (Og så er det kun i den klasse jeg er i) De første par dage gik fint, jeg følte mig ikke stresset og kunne sagtens følge med. Fredag blev det hele så bare for meget. Jeg fik det dårligt og havde mest lyst til at løbe skrigende væk. Manglede min evne til at holde kontakt med omverdenen. Jeg tror det værste ved stress er hele tiden at være ude af takt. Ufrivilligt at være pakket ind i vat.
Det har været lidt kompliceret, i forhold til min stress, at starte. For det er jo ikke lige første dag, under en navnerunde, man siger: "Hej, mit navn er Elsebeth og jeg har stress! Så ser du mig sidde i et hjørne og stortude en dag, er det bare derfor" Heldigvis er der et par søde nye klassekammerater som ved det og så må jeg se, om jeg fortæller resten det senere.
Fik egentlig lidt af et chok. Det kom meget bag på mig at det stadig betød så meget. At jeg ikke er 'rask' endnu. Selvom jeg ved det ikke sådan lige går over, så har jeg jo bare det naive håb, at to gode uger er lig med 'kun fremskridt'. Så hele weekenden har været en tur ned ad bakke. Endda så langt at jeg begyndt at blive svært forpustet igen. Bare ved at tænke for meget og derved stresse mig selv. (har 7, 9, 13 ikke haft rigtig angst, men kun forstadiet til det)
Men så i dag fandt jeg pludselig gulerodden. For selvom jeg, ved at starte på min uddannelse, har forpligtet mig mere end jeg egentlig har lyst til, så vil jeg virkelig gerne det her. Gulerodden er, at nu er jeg i gang med noget jeg brænder så meget for, at jeg af og til bliver så op slugt at jeg glemmer tid og sted. Og stress!
Jeg ved at skolen vil stresse mig meget det næste stykke tid, men jeg har fundet et sted hvor jeg føler at der er brug for mig. Plads til mig. Hvor jeg kan finpudse mine ekspertiser og hvor der er brug for dem. Det er noget jeg ikke har haft mulighed for at gøre i meget meget lang tid.
Fandt et gammelt billede i dag. Nok ca. 4-5 år (og 10 kg!) siden. Men på det billede er jeg glad. Sådan rigtig glimt-i-øjet og stress-fri glad. Og lidt skrap. Men det der glimt i øjet, det er mit mål!
tirsdag den 9. februar 2010
Piv.
Er ved at være klar til at tage i skole. Vi kører 7.30.
Er lidt spændt, men kun en lille smule af og til. Men det bliver hurtigt afløst af skræk. Jeg er skrækslagen! Min comfortzone er skrumpet til minimal her på det sidste. Og i dag... Lige i dag skal jeg træde et MEGET stort skridt udenfor den og håbe på jeg kan tage bare lidt af den med mig.
Og så bare fordi jeg starter på en skole, som jeg har gået på før...
Er lidt spændt, men kun en lille smule af og til. Men det bliver hurtigt afløst af skræk. Jeg er skrækslagen! Min comfortzone er skrumpet til minimal her på det sidste. Og i dag... Lige i dag skal jeg træde et MEGET stort skridt udenfor den og håbe på jeg kan tage bare lidt af den med mig.
Og så bare fordi jeg starter på en skole, som jeg har gået på før...
Tvivl
Havde egentlig skrevet en blog her til aften. Om frygten for ikke at lykkes og angsten for fiasko. Men er meget i tvivl om jeg skal smide den op igen. Gider jo heller ikke lyde som en eller anden tudesisse.
Starter i skole i morgen. Og det eneste jeg føler lige nu er egentlig frygt. Den frygt for ikke at lykkes og angsten for at det ikke er det, efterlader ikke plads til glæde og spænding. Så lige nu føler bare at dagen i morgen skal forsvinde, bare sådan sige 'puff' og væk var den. Findes ikke og fandtes aldrig.
Jeg ved jo godt, at lige meget hvad så får jeg noget ud af det. Om det så bliver glæden over at ville det, eller glæden ved at have prøvet det, tja det vil tiden vise.
Den anden blog var også om at jeg er kommet langt siden November, men lige nu? Lige nu ville jeg gerne, at jeg var kommet lidt længere.
Der er kun en ting at gøre og en ting at huske.
En vej frem, en dag ad gangen.
(ad er et mærkeligt ord)
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af
Starter i skole i morgen. Og det eneste jeg føler lige nu er egentlig frygt. Den frygt for ikke at lykkes og angsten for at det ikke er det, efterlader ikke plads til glæde og spænding. Så lige nu føler bare at dagen i morgen skal forsvinde, bare sådan sige 'puff' og væk var den. Findes ikke og fandtes aldrig.
Jeg ved jo godt, at lige meget hvad så får jeg noget ud af det. Om det så bliver glæden over at ville det, eller glæden ved at have prøvet det, tja det vil tiden vise.
Den anden blog var også om at jeg er kommet langt siden November, men lige nu? Lige nu ville jeg gerne, at jeg var kommet lidt længere.
Der er kun en ting at gøre og en ting at huske.
En vej frem, en dag ad gangen.
(ad er et mærkeligt ord)
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af
mandag den 8. februar 2010
JACKPOT!
I anledning af skolestart på onsdag, har jeg jo bestemt mig for at få styr på mit klædeskab. Men eftersom at hele mit værelse stadig flyder med flyttekasser, besluttede jeg mig for at få styr på det først.
Og nede i hjørnet af en kasse med stel, lå der sørme en overflod af tøj jeg har savnet.
Masser af korte og langærmede t-shirts, kjolEN - den lille sorte som altid passer og sidder fint, og min elskede skiundertrøje. Puha, er jo helt lykkelig nu, og så bare fordi jeg fandt noget tøj. Men det var nu også tiltrængt med et lille hurra-øjeblik. Men det kan jeg skrive om senere, nu skal der ryddes mere op. Og vaskes tøj!
Og nede i hjørnet af en kasse med stel, lå der sørme en overflod af tøj jeg har savnet.
Masser af korte og langærmede t-shirts, kjolEN - den lille sorte som altid passer og sidder fint, og min elskede skiundertrøje. Puha, er jo helt lykkelig nu, og så bare fordi jeg fandt noget tøj. Men det var nu også tiltrængt med et lille hurra-øjeblik. Men det kan jeg skrive om senere, nu skal der ryddes mere op. Og vaskes tøj!
fredag den 5. februar 2010
Kreativ udvikling.
I dag var min sidste dag på arbejde. Starter på skolen på onsdag, så jeg har lige et par dage til at blive helt klar i. (skal tjekke min garderobe igennem, for at finde andet end arbejdstøj!)
Det er altid lidt mærkeligt, den sidste dag på en arbejdsplads. Havde virkelig svært ved at slæbe mig på arbejde imorges. Skulle ud til nogle dejlige mennesker, men gad bare ikke. Den der, nu er det alligevel slut-følelse, og så kan det hele jo egentlig bare rende mig. Så trak den lige lidt længere end normalt.
Kom endelig af sted og havde en god dag. Er dog stadig glad for at det er overstået, og at jeg nu er helt færdig med at gøre rent for folk. Arbejdet har været fint, men jeg kan bare ikke skrubbe flere toiletter eller vaske flere gulve. Det hænger mig så langt ud af halsen, at man skulle tro det var løgn.
Det er på tide med noget luftforandring. Det får jeg så fra på onsdag. Skal starte på den mest inspirerende og kreative skole jeg nogensinde har set. Sidst jeg var der, var den dag lægen sagde stress-reaktion og jeg sygemeldte mig selv. Var til optagelsessamtale halvanden time før jeg var ved lægen. Fatter stadig ikke hvordan fanden jeg kunne hænge sammen til det. Husker dog stadig den varme der spredte sig i hele kroppen da jeg var der. Hele miljøet deroppe er så dejligt befriende og kreativt. Og jeg har lært så meget på den skole før. Så på trods af min tvivl om uddannelsen, glæder jeg mig så meget til at komme derop. <3
Sidder med en lidt stresset og små melankolsk stemning i hele kroppen lige nu. (og har haft den VILDESTE cola-trang hele dagen) Er lidt i tvivl om, jeg har brug for luftforandring på flere punkter i mit liv. Min krop prøver i hvert fald, at sige at noget stadig ikke er godt nok. Indtil videre vil jeg dog lige starte på skolen og få en god start der, før jeg ser om jeg skal lave flere store ændringer i mit liv. En ting af gangen!
Det er altid lidt mærkeligt, den sidste dag på en arbejdsplads. Havde virkelig svært ved at slæbe mig på arbejde imorges. Skulle ud til nogle dejlige mennesker, men gad bare ikke. Den der, nu er det alligevel slut-følelse, og så kan det hele jo egentlig bare rende mig. Så trak den lige lidt længere end normalt.
Kom endelig af sted og havde en god dag. Er dog stadig glad for at det er overstået, og at jeg nu er helt færdig med at gøre rent for folk. Arbejdet har været fint, men jeg kan bare ikke skrubbe flere toiletter eller vaske flere gulve. Det hænger mig så langt ud af halsen, at man skulle tro det var løgn.
Det er på tide med noget luftforandring. Det får jeg så fra på onsdag. Skal starte på den mest inspirerende og kreative skole jeg nogensinde har set. Sidst jeg var der, var den dag lægen sagde stress-reaktion og jeg sygemeldte mig selv. Var til optagelsessamtale halvanden time før jeg var ved lægen. Fatter stadig ikke hvordan fanden jeg kunne hænge sammen til det. Husker dog stadig den varme der spredte sig i hele kroppen da jeg var der. Hele miljøet deroppe er så dejligt befriende og kreativt. Og jeg har lært så meget på den skole før. Så på trods af min tvivl om uddannelsen, glæder jeg mig så meget til at komme derop. <3
Sidder med en lidt stresset og små melankolsk stemning i hele kroppen lige nu. (og har haft den VILDESTE cola-trang hele dagen) Er lidt i tvivl om, jeg har brug for luftforandring på flere punkter i mit liv. Min krop prøver i hvert fald, at sige at noget stadig ikke er godt nok. Indtil videre vil jeg dog lige starte på skolen og få en god start der, før jeg ser om jeg skal lave flere store ændringer i mit liv. En ting af gangen!
onsdag den 3. februar 2010
Ny skole, ny start og sløve lille mig.
På onsdag starter jeg på en uddannelse. Jeg glæder mig, men er samtidig også lidt forvirret omkring det. Jeg ved det bliver spændende, men jeg har svært ved at overskue hvad det helt præcis er det kan give mig i sidste ende.
Og så kan jeg slet ikke se hvordan pokker, jeg skal få barberet mit morgenritual ned til 1-1½ time. Det er et tidsrum der, for de fleste, ville være ren luksus, men for mig tager det mellem fire timer og en hel dag efterhånden.
Det har selvfølgelig meget med min stress-reaktion og min sygemelding at gøre. Men lige nu virker det bare, SÅ uoverskueligt at skulle nå at spise, få tøj på, sætte hår, lægge en smule make-up og få overtøj på indenfor den tidsramme. Puha.
Kan ikke andet end grine af mig selv når jeg læser ovenstående. For hold da op hvor er jeg blevet sløv. For et år siden havde jeg vasket tøj, arbejdet, trænet og cleanet køkkenbordet på det her tidspunkt. Og helt uden at stresse.
Det er som en helt anden verden, når jeg tænker bare et år tilbage.
Men for at være lidt positiv, så er jeg faktisk ikke bitter over det. Selvfølgelig gør det mig trist og det giver mig også lyst til at græde. Bare lidt. Men jeg ved at jeg nok skal vende tilbage, med samme overskud som jeg havde førhen. Jeg skal nok blive den samme glade og givende person som før, men jeg ved også at jeg vil have lært at passe på mig selv først. Der er ingen der får lov at stikke snablen for dybt i mit kar igen! (der knytter sig en sjov historie til den sætning, men den får i en anden dag.)
Så jo, jeg glæder mig til på Onsdag, også selvom jeg ved det bliver hårdt. For selvom jeg har fået bygget mig selv nogenlunde op igen, så er det altså lidt en prøvelse at skulle teste det af for en masse nye mennesker og i, næsten, nye rammer.
Og så kan jeg slet ikke se hvordan pokker, jeg skal få barberet mit morgenritual ned til 1-1½ time. Det er et tidsrum der, for de fleste, ville være ren luksus, men for mig tager det mellem fire timer og en hel dag efterhånden.
Det har selvfølgelig meget med min stress-reaktion og min sygemelding at gøre. Men lige nu virker det bare, SÅ uoverskueligt at skulle nå at spise, få tøj på, sætte hår, lægge en smule make-up og få overtøj på indenfor den tidsramme. Puha.
Kan ikke andet end grine af mig selv når jeg læser ovenstående. For hold da op hvor er jeg blevet sløv. For et år siden havde jeg vasket tøj, arbejdet, trænet og cleanet køkkenbordet på det her tidspunkt. Og helt uden at stresse.
Det er som en helt anden verden, når jeg tænker bare et år tilbage.
Men for at være lidt positiv, så er jeg faktisk ikke bitter over det. Selvfølgelig gør det mig trist og det giver mig også lyst til at græde. Bare lidt. Men jeg ved at jeg nok skal vende tilbage, med samme overskud som jeg havde førhen. Jeg skal nok blive den samme glade og givende person som før, men jeg ved også at jeg vil have lært at passe på mig selv først. Der er ingen der får lov at stikke snablen for dybt i mit kar igen! (der knytter sig en sjov historie til den sætning, men den får i en anden dag.)
Så jo, jeg glæder mig til på Onsdag, også selvom jeg ved det bliver hårdt. For selvom jeg har fået bygget mig selv nogenlunde op igen, så er det altså lidt en prøvelse at skulle teste det af for en masse nye mennesker og i, næsten, nye rammer.
Zero cola!
Har været MONSTER afhængig af cola zero, i virkelig virkelig virkelig lang tid. Men i fredags tog jeg en beslutning. Ikke mere Cola! Eller næsten ikke. (jul, påske, pinse und so weiter)
Er ellers vant til at drikke det 24/7, og i visse perioder har jeg drukket det i stedet for vand. Egentlig ikke fordi det altid smager himmelsk, bare fordi det var nemt. Så siden den 30. Januar 2010 har jeg kun fået en sølle dåse-cola(i mandags). Den varede så også en hel eftermiddag.
Er faktisk lidt stolt af mig selv, har egentlig ikke haft den vilde trang til cola, og jeg savner det sgu egentlig heller ikke. Har så til gengæld drukket cirka 1000 liter. lækker hybenthe. Mums.
Er ellers vant til at drikke det 24/7, og i visse perioder har jeg drukket det i stedet for vand. Egentlig ikke fordi det altid smager himmelsk, bare fordi det var nemt. Så siden den 30. Januar 2010 har jeg kun fået en sølle dåse-cola(i mandags). Den varede så også en hel eftermiddag.
Er faktisk lidt stolt af mig selv, har egentlig ikke haft den vilde trang til cola, og jeg savner det sgu egentlig heller ikke. Har så til gengæld drukket cirka 1000 liter. lækker hybenthe. Mums.
Abonner på:
Opslag (Atom)